Børnepolitik for Bagsværd Boldklub
Børnepolitik for Bagsværd Boldklub
Bagsværd Boldklub skal til enhver tid være et godt og trygt sted at være og lære.
Børn skal opleve glæden ved fodboldspillet og glæden ved at være i gode fællesskaber.
Nærværende Børnepolitik er vedtaget af bestyrelsen som led i den konstante udvikling, der ønskes for børn i Bagsværd Boldklub.
Politikken sætter den overordnede ramme om det gode børneliv i Bagsværd Boldklub.
Det er hensigten at såvel nuværende som kommende børn og deres forældre kan orientere sig i
politikken og få et indtryk af hvordan der arbejdes, hvad der forventes og hvilke tilgange der er til børn i Bagsværd Boldklub.
Den overordnede politik sætter en ramme for de voksne (trænere, holdledere, forældre etc.) og med stor
tillid og frihed til følge for, hvordan alle med tilknytning til børnefodbolden bidrager til, at Bagsværd
Boldklub er et godt og trygt sted at gå til fodbold.
Bagsværd Boldklubs Børnepolitik
tager afsæt i DBU ́s 10 børneløfter, som kan læses her;
https://www.dbu.dk/boern-og-unge/boernefodbold/strategi-for-dansk-boernefodbold/dbu-s-10-
Politikken er søgt holdt overordnet og med eksempler på, hvordan den udmøntes i praksis.
God læselyst.
Bestyrelsen
Grundlæggende principper
De grundlæggende principper er rammen om tilgangen til arbejdet med børn i Bagsværd Boldklub.
Vi går ikke på kompromis med vores principper og vi hjælper hinanden til at udleve dem i medgang og modgang, hver eneste dag.
Det skal være sjovt at gå til fodbold i Bagsværd Boldklub.
Ingen børn bliver bedre udgaver af sig selv gennem skæld ud.
Børn vokser af ros og anerkendelse og vi møder derfor altid børn positivt og med høje
forventninger om, at de gerne vil være en del af fællesskabet.
Det er en forventning, at alle børn bidrager positivt til fællesskabet og får noget positivt tilbage
fra fællesskabet.
Alle børn skal trives og have hjælp hvis det behøves
Træningen og fællesskabet på holdet – og gerne på tværs af hold – skal bidrage til glæde og trivsel for
alle.
Hvis et barn ikke trives, er det et fælles ansvar at handle. Det fælles ansvar gælder børnene, trænerteamet, forældre og klubben. Vi strækker os meget langt for, at alle trives.
Alle skal tage ansvar for hinanden og for klubben
Vi forventer, at alle bidrager positivt til fællesskabet, udviklingen af holdet og udviklingen af den enkelte
spiller.
Vi italesætter når noget er svært og vi hjælper hinanden med at være gode udgaver af os selv.
Hverdagen i Bagsværd Boldklub
Det er igennem hverdagens aktiviteter, at Børnepolitikken udfoldes.
Derfor gives der i nedenstående eksempler på, hvordan den gode hverdag ser ud og hvad vi forventer af
alle på og tilknyttet børneholdene.
Klublivet
Klublivet er væsentligt for fællesskabet – og omvendt.
Det er klubbens forventning, at der på alle hold er opmærksomhed på og aktiviteter der styrker holdånden og fællesskabet.
Det er også klubbens holdning, at hvert enkelt hold bidrager til det samlede klubliv på tværs af hold og alder.
At værne om og styrke klublivet betragtes både som en overordnet tilgang fra alle og nogle konkrete rammer omkring værdier.
Det betyder bl.a. at;
Klubben tager ansvar for, at der er gode rammer om klublivet.
Det gælder såvel de fysiske rammer, som den praktiske mulighed for at klublivet plejes og
udvikles.
Klubbens areal og lokaler bruges til at styrke fællesskabet og klublivet uden for træning og kamp.
Dygtige og engagerede voksne
Det skal være trygt og godt at være barn i Bagsværd Boldklub.
Det sker bl.a. igennem dygtige og engagerede voksne, som både kan lære fra sig fodboldfagligt og som har
menneskelige kompetencer til at fremme glæde, omsorg og fællesskaberne.
Vi har tillid til de voksne som er i klubben og gør os umage med at rekruttere dygtige og ordentlige
mennesker.
Det betyder bl.a. at;
Vi går aldrig på kompromis med formalia. Der indhentes altid børneattester på ansatte og formelt
udpegede frivillige omkring alle hold.
Der tilbydes uddannelse og kompetenceudvikling – fagligt og menneskeligt
Det er et fælles ansvar at sikre at klubbens værdier overholdes og reagere hvis der – mod
forventning – observeres noget andet.
Motivation
I Bagsværd Boldklub bruger vi motivation til at udvikle færdigheder.
Motivation sker altid positivt, gennem vedholdenhed og igennem positiv ansporing.
Vi ansporer børn og unge til at dygtiggøre sig igennem passende udfordringer.
Det betyder bl.a at;
Vi anerkender både mennesket og fodboldspilleren
Vi styrker selvværd og selvtillid
Vi styrker lysten til fodboldspillet og fællesskabet
Vi bruger ikke straf eller skæld ud
Kommunikation og dialog
Det er klubbens holdning at alle, voksne som børn, bidrager til den gode tone og den gode stemning i
klubben.
Klubbens voksne skal til enhver tid gå forrest og virke som gode rollemodeller for klubbens børn.
Det er klubbens holdning, at voksne til enhver tid skal anspore klubbens børn til at behandle
hinanden med respekt og tale pænt til hinanden.
Det betyder bl.a. at;
Forventningerne italesættes overfor børnene.
Ingen, såvel børn som voksne, taler dårligt eller nedladende om andre, selv i de tilfælde hvor det eventuelt er ment i sjov
Brug af sociale medier
I Bagsværd Boldklub bruges sociale medier generelt og også individuelt på de enkelte hold.
Som klub vil vi gerne promovere det fællesskab og den glæde, som fodbolden skaber for børnene.
Sociale medier kan bruges til dét, lige som det kan bruges til at informere, planlægge og koordinere. Rammerne omkring brug af sociale medier er relativt simple, men til gengæld væsentlige at efterleve.
Information om kamp og træning sker som udgangspunkt via KampKlar og kan suppleres via sociale
medier.
Det betyder bl.a. at;
Sociale medier bruges positivt til at fortælle de gode historier, koordinere og informere
Sociale medier bruges ikke til diskussioner og holdningstilkendegivelser
Hvert enkelt hold opfordres til at udpege en SoMe-ansvarlig, som hjælper til at klubbens rammer
og værdier overholdes.
Tryghed for alle
Det skal være sikkert og trygt at være barn i Bagsværd Boldklub
Vi har tillid til, at alle børn og voksne bidrager til, at det er sikkert og trygt at være en del af Bagsværd Boldklub.
Vi er tydelige i rammerne og forventningerne til, at alle bidrager til det.
Det betyder bl.a. at;
De voksne passer på med at bringe sig selv i situationer der kan misforstås.
Vi tolererer ikke drillerier og mobning, vold eller trusler om samme og vi handler på mistrivsel
Retningslinjer for brug af omklædningsrum
Træneres/voksnes færden i omklædningsrum
Regel: Ingen voksne alene med et enkelt eller få børn i omklædningsrum
Børn og voksne skal trygt kunne bruge omklædningsrummene i Bagsværd Boldklub. Det betyder også, at der er klare regler for brugen heraf. Voksne må ikke opholde sig på tomandshånd med et barn i klubbens omklædningsrum. Spillersamtaler skal finde sted, hvor andre kan se med, og skadesbehandling må aldrig foretages i enerum.
Brug af mobiltelefoner i omklædningsrum
Regel: Mobiltelefoner må aldrig anvendes under omklædning
Børn har ret til kropslig integritet og tryghed og til at anvende klubbens omklædningsfaciliteter uden at bekymre sig for tændte kameraer på mobiltelefoner eller lignende.
Omklædning før og efter træning/kamp
Klubbens bestyrelse opfordrer til omklædning i klubben før og efter fodbold. Det styrker fællesskabet og bidrager til at børn får et naturligt forhold til det at klæde om sammen med andre.
Regel: Drenge og piger klæder altid om hver for sig.
Regel: Trænere/Ledere bader aldrig sammen med børnene.
Retningslinjer for overnatningsforhold
Regel: Der skal altid være mindst 2 voksne sammen med børnene i forbindelse med overnatning, den ene af disse altid af samme køn som børnene.
Retningslinjer for acceptabel og uacceptabel fysisk kontakt
Børn har ret til beskyttelse mod overgreb og krænkelser, og de voksne har ret til beskyttelse mod urigtig mistanke om samme. Derfor skal de voksne være særdeles opmærksomme på ikke at give anledning til evt. fejlfortolkninger i forbindelse med fysisk kontakt.
Regel: Det er fint at give hånd, high-fives, kramme og lægge en arm om skulderen på et barn, ligesom det er okay at trøste.
Regel: Det er uacceptabelt at berøre inderlår/skridt, numse og bryst/maveregionen, ligesom det er uacceptabelt at kysse (selv på kinden).
Regel: Det er også uacceptabelt at udnytte sin større fysiske styrke til at udøve magt over et barn.
Regel: Vold, trusler om vold, chikane og mobning accepteres ikke hverken fra træner, leder, forældre eller spillere, og der handles straks på dette fra bestyrelsens side.
Ved mistanke om mobning og/eller digital mobning
Kontakt næstformand, Mads Birn, madsbirn@gmail.com
Ved mistanke om mistrivsel
Kontakt Børne- og ungdomsformand, Michael Marklund, michaellmarklund@gmail.com
Ved mistanke om overgreb/seksuelle krænkelser
Kontakt bestyrelsesformand, Claus Møller, claus@bagsvaerdboldklub.dk
Ved mistanke om misbrug af sociale medier
Kontakt næstformand, Mads Birn, madsbirn@gmail.com